Dansk

Svend Ludvigsen

En fortælling om mig, min verden og mine interesser

En mand, født i omegnen af København i 1953. Kommer fra et almindeligt arbejder-/middelklassehjem, far var uddannet bager men arbejdede i mange år som Varmemester/Vicevært. Mor var kontorassistent på deltid. Jeg voksede op i Gladsaxe og Herlev, sammen med mine 3 søskende.

Jeg tog en almindelig realeksamen og kom i lære som Elektromekaniker. Efter endt læretid blev jeg hængende i det sammen firma i knap 10 år, hvorefter jeg kom til DSB hvor jeg arbejdede på Centralværkstedet i Valby. En tid efter fik jeg mulighed for at komme til Driften hvor jeg gennemgik en uddannelse som Vognmester på Københavns Hovedbanegård.

Senere kom jeg til Tipstjenesten i Brøndby, en arbejdsplads hvor jeg var ansat i knap 22 år.

En stor del af tiden i virksomhedens IT-afdeling.

Jeg stoppede mit erhvervsaktive liv i 2013, hvor jeg gik på efterløn.

I 1989 blev jeg skilt og har levet som single siden da. Jeg har en søn, som er gift og 2 skønne børnebørn.

Nu bor jeg i det skønne Sydsjælland, ikke så langt fra Præstø.

Hvis man kigger i menuerne på denne side, kan man tydeligt se hvad jeg bruger min tid på nu.

  • Kunst, i særdeleshed billedkunst
  • Camping - det "frie liv".
  • Min hund
  • Og mange andre større eller mindre gøremål.

Kig indenfor, skriv eventuelt på min kontaktside hvis noget har vakt din interesse.